Dansk spillefilm af Kari Vidø
41Shadows producerer kvalitetsindhold til både børn og voksne.
Her på siden kan du læse mere om de projekter, vi udvikler og dem, vi har færdiggjort.
kaptajn bimse og goggeletten
Revolutionerende animationsfilm til de mindste
Efter Bjarnes Reuters elskede forlæg er ‘Kaptajn Bimse og Goggeletten’ en revolutionerende animationsfilm med nogle af Danmarks største skuespillere på rollelisten: Peter Frödin og Jesper Asholt som henholdsvis Goggeletten og Kaptajn Bimse. Bag kameraet findes Kirsten Skytte og Thomas Borch, der tidligere har instrueret Discoormene. Filmen handler om Anna på 7, der har glemt sin yndlings dukke, Sophie, i sommerhuset og begiver sig ud på en rejse for at få Sophie med hjem. Med kompagnonerne Bimse og Goggeletten møder Anna blandt andre Fedtegreven, Bøverniklen og flere andre. Filmen henvender sig primært til de helt små og får dansk premiere i sommeren 2019.
fortiden foran os
Belgisk drama om en mor og datter
‘Fortiden foran os’ er en belgisk film, som 41Shadows har coproduceret i samarbejde med Savage Film. Filmen er instrueret af den prisvindende instruktør Nathalie Teirlinck og handler om escortkvinden Alice, hvis liv tager en markant drejning. Alice holder sig for sig selv indtil hendes eksmand på tragisk vis dør og Alice må tage sig af deres 7-årige søn. ‘Fortiden foran os’ er et hjerteskærende portræt af en kvinde, der på bedste vis forsøger at navigere i sit erhverv og nyfundne rolle som mor. Filmen vandt samtlige priser ved Tiburon International Film Festival og prisen for Bedste film ved Austrian Film Festival.
hugo på bas
Prisvindende dokumentar om Hugo Rasmussen
Rasmus Dinesens gribende portræt af jazzlegenden Hugo Rasmussen har vundet priser verden over. Hugo Rasmsusens 50 årige lange karriere har cementeret ham som en af Danmarks største jazzmusikere og selvom han stadig er aktiv, lever han sit liv, som en eremit: Uden computer, mobiltelefon og fjernsyn. 'Hugo på bas' er et formidabelt portræt af en ener, hvis største idoler er Gandhi og Jesus. Rasmus Dinensens instruktion giver filmen et nøgternt blik på personen bag de store shows og med fortælles med humor, musik og energi. Filmen har bl.a. vundet prisen for Bedste dokumentar ved Kolkata International Film Festival.