Om 41SHADOWS

41SHADOWS, der har base på Værnedamsvej, Vesterbro, fokuserer på udvikling, produktion og distribution af spillefilm og tv-serier, der alle har samme formål:

At skabe og præsentere fantastiske historier der er relvante, underholdende og giver publikum stof til eftertanke.

Dette mantra gælder både i forhold til de film og serier vi selv producerer, og for de film vi henter ind fra udlandet. Det er vigtigt for os, at der bag hver eneste projekt ligger dét, der skaber gode film; glæden ved at fortælle, passionen for at lave film og så selvfølgelig en historie, som SKAL fortælles og ingen må være foruden.

Kærligheden til film er gennemgående for alle 41SHADOWS projekter og skal afspejles i de film vi producerer og de film vi distribuerer. Vi går kun ind i projekter hvor talentet og fortællerglæden er ubestridelig,  og vi bruger lang tid på at nurse hver enkelt film, så dens maksimale potentiale opnåes og udnyttes.

41SHADOWS undersøger nye finansieringsformer, udviklings- og distributionsmodeller med det formål at fremskynde produktionsprocesserne og film slates. Budgetterne skal matche potentialerne samt realistiske og realiserbare målsætninger med det formål at sikre en konstant fremdrift og godt flow af projekter. Derfor gennemgår hvert projekt en markedspotentiale-analyse tidligt i forløbet.

Virksomheden ko-producerer ofte med danske og internationale partnere, senest med det belgiske selskab Savage Film (BULLHEAD). Vi søger altid at gå forrest med nye og innovative tiltag inden for produktion og distribution og stræber efter en konstant udvikling og fornyelse i den danske filmbranche.

Pernille

Pernille Munk Skydsgaard

CEO, producer og distributør

tlf: +45 30490071

Mail: ps@41shadows.dk

Pernille er uddannet cand. mag. i film- og medievidenskab, EAVE-producer og har mere end ti års erfaring med markedsføring, salg og distribution i den danske og internationale filmbranche. I 2013 stiftede Pernille Munk Skydsgaard sit eget selskab, 41SHADOWS, der beskæftiger sig med filmproduktion og -distribution.

Fra 2000 – 2012 var Pernille ansat på Det Danske Filminstitut hvor hun blandt andet var lanceringschef med ansvaret for tildeling af støttemidler og rådgivning til konsulenter og filmbranche om markedsføring, distribution og festivaler.