FORTIDEN FORAN OS

Premiere 10. august 2017

Skærmbillede 2017-01-13 kl. 13.48.45


Fakta om filmen:
Instruktør: Nathalie Teirlinck
Medvirkende: Evelyn Brochu, Zuri Francois
Land: Belgien
Længde: 110 min.
Genre: Drama

 

Belgien har i en række år vist sit værd som interessant filmland. Fra producenterne bag BULLHEAD kommer nu en stemningsfuld og smuk film af den talentfulde debuterende Nathalie Teirlenck. FORTIDEN FORAN OS omhandler den moderne kvinde, forældreskab og betingelsesløs kærlighed. 41Shadows er stolte af at have co-produceret dette psykologiske drama, der er støttet af Det Danske Filminstitut og som har både dansk scenograf (Charlotte Bech) og danske klippere (Molly Malene Stensgaard, Morten Egholm og Frederik Strunk). Filmens soundtrack er komponeret af engelske John Parish, der også fungerer som PJ Harveys producer.

FORTIDEN FORAN OS er et psykologisk drama om en kvinde, der bliver indhentet af sin fortid. Den smukke 30-årige Alice lever et rutine liv som escort i Bruxelles. Med undtagelse af hendes gode forhold til sin afrikanske chauffør Michael, undgår hun al form for dybere social kontakt. Men efter eks-kærestens død tvinges hun pludseligt til at tage sig af sin lille søn Robin, som hun ikke har haft kontakt med siden hans fødsel. Det vender op og ned på hendes liv og Alices tidligere ligegyldighed udviskes med en uforudset og overrumplende følelse af varme og ømhed. Men det er ikke lige let at lege kernefamilie og tingene kompliceres yderligere, da Alice indleder et forhold til den jævnaldrende Olivier.

Filmen er instruktør Nathalie Teirlincks debut spillefilm, og i hovedrollen som Alice ses canadiske Evelyne Brochu som bl.a. er kendt fra tv-serien Orphan Black og filmen Sidste Træk (Pawn Sacrifice).

 

Skærmbillede 2017-01-13 kl. 13.49.30

Skærmbillede 2017-01-13 kl. 13.49.39

Skærmbillede 2017-01-13 kl. 13.49.50

Skærmbillede 2017-01-13 kl. 13.49.59

 

Tonic Immobility - Nathalie Teirlinck voor Savage Films

Trailer