DET SPRITNYE TESTAMENTE

The Brand New Testament (2015) on IMDb

Premiere d. 9. juni 2016 i biografer landet over

Det_Sprintnye_Testamente_Poster_web

Filmens danske titel: Det Spritnye Testamente

Originaltitel: Le tout nouveau testament

Oprindelsesland: Belgien/Frankrig/Luxembourg

Genre: Komedie, fantasy

Produktionsår: 2015

Instruktion: Jaco Van Dormael

Dialogsprog: Fransk

Spilletid: 113 min.

Medvirkende: Pili Groyne, Benoît Poelvoorde, Catherine Deneuve, François Damiens, Marco Lorenzini, Serge Larivière, Laura Verlinden, Didier de Neck

Aben i seng

KORT OM FILMEN                     

Gud eksisterer! Han bor i Bruxelles og er en rigtig skiderik; indebrændt og tvær over for sin kone og datter. Gud tilbringer dagen foran computeren og sørger med vilje for folks elendighed.
Vi ved en masse om hans søn, men meget lidt om hans datter. Hendes navn er Ea (Pili Groyne) og hun er ti år gammel. Ea vil skabe et nyt testamente og beslutter sig for at samle seks nye apostle. Hun vælger blandt andet Martine (Catherine Deneuve), som er en kærlighedsløs husmor, der har droppet sin mand til fordel for en gorilla i zoologisk have.

En dag gør Ea oprør mod sin far, sniger sig ind på Hans kontor, hacker Hans computer og lækker dødsdatoen til samtlige mennesker i verden – via sms! Verdens befolkning tror først, det er en joke, men finder snart ud af, at dødsdatoerne er korrekte. Nu begynder verdens indbyggere at planlægge, hvordan de skal bruge deres sidste tid på jorden og mange finder ud af, at de slet ikke har brug for Gud længere.

’Det Spritnye Testamente’ er en satirisk komedie af den ikoniske belgiske instruktør Jaco Van Dormael der også er manden bag Mr. Nobody.

Med ’Det Spritnye Testamente’ tog Van Dormael udgangspunkt i den store bog og undrede sig over de få ting, som blev sagt af kvinder. Så hvad nu hvis Gud havde en rebelsk datter? Eftersigende sendte Van Dormael manuskriptet til Deneuve og hun kunne ikke takke nej til at ligge i lag med en gorilla.

Filmen er indstillet som den belgiske kandidat til en Oscar og er også en af favoritterne til at få en oscarnormering for bedste udenlandske film. Filmen vandt både ’publikumsprisen’ og ’glædesprisen’ i Haugesund, 2015.

Vi, hos 41shadows, så filmen i Cannes i år og blev straks forelsket i dens charmerende, sjove og surrealistiske univers.

Le tout nouveau testament
Bar røv på gade